Sydvestfrankrig
Vi giver 10% rabat i perioden 07.07-14.07. ved ordre før 19.03.2012
Det er verdens bedst kendte vine og de kilometerlange badestrande, der kendetegner dette område. Fra Girondeflodens udmunding til Biaritz findes der 250 km af den fineste sandstrand flankeret af vældige fyrreskove, et område, der endnu stort set er uberørt af skandinaver. Her findes det ene meget kendte og meget søgte badested efter det andet og i virkeligheden er køretiden til Atlanterhavskysten stort set den samme som til Middelhavet.
Blandt områdets nøgleprodukter skal nævnes Fois Gras, Bordeaux vine samt Cognac.
Bordeaux ligger ved Gironde-flodens udmunding og er en vigtig havneby og centrum for den vin, der produceres i området. Regionens vine matcher dens køkken: Ål, muslinger og østers og fra indlandet lammekød og gedeost. Området har rig arkitektonisk og kulturel arv.
Amfiteatret i Saintes vidner om romernes påvirkning og en mængde romanske kirker skyldes pilgrimsruten til Santiago de Compostella.
La Rochelle : herfra udgik i sin tid de første franske kolonisatorer til Montréal, Quebec og andre byer i Canada. Ved indgangen til den gamle havn ligger 2 tårne, der tidligere var forbundet med en kæde for at spærre havneløbet. Rådhuset er fra 1500-tallet i gotik og renæssance og er et smukt minde fra en svunden tid.






|