Marais
Marais er mondænt med små caféer, bagerier og værksteder. Kvarteret blev i 1600-tallet et fashionabelt sted at bo og de velhavende byggede her mange fornemme, ødsle palæer, som stadig ligger rundt omkring i kvarteret. Mange af disse er istandsat og indrettet til muséer ( Musée Picasso, Musée Carnavalet, Musée de Victor Hugo ). I Marais finder man også den fortryllende plads Place de Vosges samt Hotel de Ville, hvor byrådet har sæde i en 1800-tals rekonstruktion af rådhuset fra 1600-tallet, der brændte ned under opstandene i Pariserkommunen. Nyt i Marais er Forum des Halles, hvor Pariserne og turisterne strømmer til de underjordiske arkaders beton- og glasbobler for at vælge og vrage blandt den sidste mode samt Centre Pompidou , en avant-gardisk samling af rør, kanaler og kabler, der er imponerende i sig selv og huser Musée d'Art Moderne.
Maris er nabo til øen ( île de la Cité ), hvor man finder Notre-Dame, Palais de Justice og Sainte-Chapelle. Pont Neuf, en af broerne over til øen, er trods navnet Paris' ældste, og er blevet udødeliggjort af store navne indenfor litteraturen og kunsten. Langs Seinen finder man Louvremuseet, Tuilerihaverne, Musée de l'Orangerie og Musée d'Orsay

|
 |
|